Såning

Marts-april eller august til midt oktober.
Sørg for at jorden er rengjort. Hvis der er græsplæne eller anden vegetation skal dette skrabes af i ca. 5 cm. dybde. Det er ikke tilrådeligt at så i anden vegetation, da det nedsætter frøenes spireevne og det vil ikke give et ønsket resultat. Derefter kultiveres jorden med evt. håndkultivator. Så rives jorden.

Alt materiale, rester af plantedele ect., fjernes.

Der er ikke nogen jord type, der er bedre end anden til blandingen. Det vil reguleres på den måde at de blomster, der passer bedst til den pågældende jordtype, vil være fremherskende her. Den bedste måde at så, er ved at fylde en spand med let fugtig sand, der passer til den mængde frø du sår. En rettesnor er ca. 4-5 l. sand til 100 kvm.

Tilsæt frø og bland sand og frø rigtig godt sammen. De små frø i blandingen, vil nu klistre sig til sandkornene og vil derfor gøre det nemmere at sprede frøene. Så blandingen med let hånd oven på jorden. Så evt. tyndt to gange, så du er sikker på at blandingen rækker til det ønskede areal. Til sidst rives let. Hvis der kommer en tør periode lige efter såningen, kan det være gavnligt at tromle eller klappe så arealet med en skovl, for dermed at skabe kontakt mellem jordbund og frø.

Så er det bare at være tålmodig.

Pleje og efterbehandling

Vi har valgt at lave blandingen med tre slags etårige blomster, klinte, valmue og kornblomst, fordi der så vil være noget smukt for øjet og noget godt til insekterne allerede første år.
Resten af blomsterne kommer andet år og er flerårig.

Alle blomsterne blomstre ikke samtidig, så når alle planterne har smidt deres frø, klippes det afblomstrede af i ca. 5-10 cm højde over jorden. Alt efter størrelse på dit areal kan du klippe med håndsaks eller hækkeklipper.

Alt det afklippede fjernes lige efter afklip. Efter afklippet er fjernet, kan der evt. kradses forsigtigt på bare pletter. Således kan du skabe plads for endnu en gang selvsåning. Du må dog regne med en del mindre blomstring af etårige planter på andet året.

Rigtig god fornøjelse til dig og alle insekterne,
Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *